Udvalgets opgave er at arbejde for en højere trivsel blandt klubbens medlemmer, potentielle medlemmer og frivillige. Helt konkret ønskes der at arbejde for at Vemb hallen bliver samlingspunkt – fx med fællesspisning og åben hal, når der ikke er aktiviteter fra foreninger, lave tværgående arrangementer, styrke frivilligheden og støtte nye projekter. Derudover skal udvalget opsøge tilflyttere med henblik på at oplyse om klubbens virke og byde dem velkommen til vores område – evt. også med info fra andre foreninger i området – og også gerne på flere sprog.